Smalsporede industribanelokomotiver Homepage
Forum Home Forum Home » Industribaner » Nuværende Industribaner Danmark
  New Posts New Posts RSS Feed - Dambrugsbanejagt
  FAQ FAQ  Forum Search   Events   Register Register  Login Login

Smalsporede industribanelokomotiver


Dambrugsbanejagt

 Post Reply Post Reply
Author
Message Reverse Sort Order
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Dambrugsbanejagt
    Posted: 24 September 2008 at 08:20
Efter nogle sporadiske undersøgelser i sommeren 2008 kan følgende brug slettes fra listen:

Sdr. Ådal, Holmevej, Hovborg.
Der er formentlig tale om en fejlskrivning hos en leverandør af spormateriel. Bruget er formentlig Hovborg Mølle Dambrug. I Hovborg ligger ingen Holmevej, men det gør der i nabokommunen vest for, men her er ingen dambrug.

 
Højris Mølle Dambrug ved Sønderup Å øst for Vegger syd for Nibe.
Bruget er opkøbt af Danmarks Naturfredningsforening allerede i 1900'erne, og det er i dag naturgenoprettet. Vi ved dog stadig ikke, om der var spor.

 
Vilhelmsborg Dambrug ved Flynder Å, syd for Lemvig.
Hverken dette eller det nord for liggende brug ved Øster Ørs har spor.

 
Ukendt brug ved Flynder Å syd for Vilhelmsborg Dambrug.
Bruget hedder Flynder Fiskeri. Ej heller der er spor.
Det kan stadig lade sig gøre at finde "nye" dambrug. I 2008 fandt jeg et brug med bane og to motortroljer. Der er dog ikke kørt på banen det sidste årstid. Desuden fandt jeg et naturgenoprettet brug, der stadig havde sin trolje i behold.
 


Edited by Bent H - 24 September 2008 at 08:21
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 02 February 2008 at 11:21

Dambrugsbanejagt.

Jeg har tidligere her i forummet opfordret dig til at gå på jagt efter dambrugsbaner. For det første er det sandsynligvis ikke umuligt at finde flere baner, for det andet er det en dejlig hobby, idet du kommer ud i krogene af dit land ud på steder, hvor du ellers aldrig ville være kommet, og hvor der er en ofte skøn natur.

At også du kan have heldet med dig, er der gode chancer for! Vi er langt fra færdige med at finde dambrugsbaner, selv vi har ledt i snart 30 år. Østerbygård Dambrug opdagede vi først i år 2003, hvor vi fik et tip fra tyske forskere, der enten tilfældigt havde opdaget banen eller var blevet tippet af tyske lystfiskere. 2005 fandt jeg selv to "nye" eller rettere hidtil ukendte baner, Møborg Fiskeopdræt efter tip fra en dambruger, der selv skulle have haft bane, men netop havde nedlagt sit brug. Dambrugeren med den "nye" bane kendte dog ikke flere baner i nabolaget. Den anden fandt jeg selv. På vejen ud til bruget, der skulle have haft bane, så jeg skiltet til Damhus Dambrug. Jeg mente nu ikke, at det var umagen værd at køre efter. På vejen retur gjorde jeg det alligevel, og der var bingo. Resten af turen, der gik til brug, der på luftfoto godt kunne se ud til at have bane, var en skuffelse. Brugene var nedlagte, men luftfotoene havde haft ret, der havde været bane. Det mest pudsige ved fundene var, at brugene ikke var noteret som købere hos Grimstrup. Troljerne måtte derfor være købt brugt. Jeg har dog ikke fået at vide, hvorfra den stammede.

Efterfølgende vil jeg gerne nævne nogle brug, jeg endnu ikke har besøgt, men brugene har i sin tid købt spormateriel fra en forhandler af industribanemateriel, eller bruget har købt trolje fra Grimstrup, eller luftfotos viser, at der er mulighed for bane. Inden jeg sætter semikolonet og starter opremsningen, vil jeg oplyse, at der er flere grunde til, at jeg ikke har været der endnu. Jeg har ikke kunnet finde bruget, eller bruget har ikke ligget, hvor jeg har min færden. Der har ikke været andre mål i nærheden, så der kunne planlægges en tur. Jeg må nok tilstå, at jeg næppe kører flere hundrede kilometer blot for et enkelt brug. Ikke desto mindre vil jeg gerne opfordre dig til at gå mig i bedene og gerne komme mig i forkøbet! Brugene er oplistet i tilfældig orden:

Hytten Dambrug ved Brande

Ukendt brug på Toudalvej. Troldhede.

Hårkjær Egebæk, Kærhusvej. Hoven.

Egebæk, Møgelmosevej. Tarm.

Dyrvig. Hulmosevej. Tarm.

Staulund, Haderup.

Haubjerg, Blåhøjvej, Karstoft

Sdr. Ådal, Holmevej, Hovborg.

Vilsted Dambrug ved Bjørnsholm Å syd for Løgstør

Villestrup Dambrug ved Villestrup Å nordvest for Hadsund

Villestrup Gods Dambrug ved Villestrup Å.

Højris Mølle Dambrug ved Sønderup Å øst for Vegger syd for Nibe.

Vilhelmsborg Dambrug ved Flynder Å, syd for Lemvig.

Ukendt brug ved Flynder Å syd for Vilhelmsborg Dambrug.

Du får de navne og den beskrivelse, jeg har stående i øjeblikket. Nettet kan sikkert i dag hjælpe dig på vej med en bedre adresse.

Skulle du finde noget, modtager jeg, Industribaneklubben eller hjemmesiden her gerne din rapport.

Bent Hansen



Edited by Bent H - 24 September 2008 at 07:15
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
 Post Reply Post Reply
  Share Topic   

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd.

This page was generated in 1,629 seconds.