En dag på Hjerl Hede
Som et punkt på familiens sommerudflugt havde vi en aftale med lokofører, klejnsmeden, maskinmesteren og meget mere, skulle det vise sig, på frilandsmuseet Hjerl Hede.
Vi skulle komme søndag mellem kl. 9 og kl. 11, for da var der mulighed for at få vist banens materiel og værksted frem.
Klokken var omkring 8 da vores kroppe sagde stop til mere søvn i firemandsteltet, vi havde opslået ved en hyggelig sø ved Højslev nær Skive. Efter morgenmad og nedbrydning af lejren var klokken nær 9 og vi var parate til en oplevelse af de større. Sådan var vores forventninger til besøget i hvert tilfælde.
Vi havde modtaget en kørselsvejledning og fandt ubesværet gården som huser remise og værksted for Hjerl Hedes veteranbane.
Vi havde læst på lektien og kendte de tre damplok. og det ene motorlok. som fandtes på lokaliteten.
Da vi ankom fik vi en varm velkomst af vores kontaktperson og dennes sommermedhjælper på driftslok. Navne nævner jeg ikke her men I kender dem sikkert.
Figur 1: ”Tine” under opfyring udenfor remisen.
Sæsonen var i fuld gang og første tog skulle afgå fra trinbrættet ved mosebruget kl. 11.30 med dagens første rejsende. I dag var det ”Tine”, et to koblet damplok., som skulle stå for driften og som derfor meget belejligt stod opfyret da vi kom.
”Tine” er en relativt lille Krauss maskine nr. 8477 årgang 1929, meget flot restaureret i grøn bemaling med sort ramme, røde hjul og bærer kendetegnet HH2. Trykket i kedlen viste ca. 8,5 atmosfære og var derfor ikke helt klar endnu.
Vi beundrede det flotte lok. og blev snart inviteret ind i remisen hvor Pedershåb lok., leveret til Vandbygningsvæsnet den 17. februar 1956 med byggenummer 465 fra 1956, stod. Dette lok. er, om ikke det sidst producerede, så næsten. Lok. har beholdt sit oprindelige nummer D11 modsat damplok. med undtagelse af Fakse maskinen FJ IV som ikke ejes af Hjerl Hede.
Længere inde i remisen stod så det store Fakse lok., en Krauss nr. 5599 årgang 1907 ligeledes driftsklar. Det var da også denne imponerende maskine, som skulle varetage driften allerede fra mandag morgen og den næste uge frem.
Figur 2: Pedershåb lok. er kørt udenfor til ære for
fotografen.
Inders stod Henschel nr. 17819 fra 1921 litreret HH1, men oprindeligt fra entreprenøren Hoffman og søn. Dette lok. var til revision og et temmelig grundigt et af slagsen. Totalt adskilt stod det i remisen med bjerge af dele og plader rundt om. Loket skulle stå klar til sæson 2005 og hvem skulle reparer det? Jo, det skulle vores vært skam. Den slags gøremål varetog han om vinteren og udenfor kørselssæsonen, men ikke nok med det, han var også smed på museet og alle, der har besøgt stedet, kan med nogenlunde rimelighed forestille sig alle de dele en smed skal svejse, skrue og smede sammen på det antikke mekanik efter en sommers drift.
Efter renovering af HH1, stedets driftslok for blot et år siden, stod dieselloket fra Pedershåb til en overhaling. OK, det trængte det da også til, skønt det fungerede perfekt, var malingen slet. Den lidt kedelige brune bemaling skulle udbedres med den for Vandbygningsvæsenet karakteristiske gule farve. Der ud over gik tiden med opbygning af fine kopier af sukkerfabrikkernes roevogne til publikumsbrug og diverse omsporinger når dette var påkrævet.
Hele vognparken, talte 6-7 fireakselet vogne, 3 stk. to koblede, samt det store tre koblede lok. og ca. 8 tipvogne.
Nå så var trykket nået op på 10 atm. og loket begyndte at så småt at vise tænder. Snakken gik lystigt om banen og dens tal:
Der er ca. 850 meter spor med sporvidde 785 mm.
22 ture blev det til på en museumsdag.
Med fuldt tog var der plads til knap 100 personer og alt incl. vejede stammen ca. 35 tons.
Figur 3: Fine forhold for stedets 8 tipvogne.
De 2 lukkede personvogne stammede fra vandbygningsvæsnet, de andre var delvis nye, delvist fremstillede af originale roevogne. Den største personvogn fra vandbygningsvæsenet, kaldtes ”Kongevognen”. Den blev bygget, i forbindelse med en fremvisning af kystsikringen, for Kong Frederik den 9. og har nydeligt malet interiør i ”kongeblå” med røde vognsider og lakeret træ.
Så var trykket oppe på 12 atm. og det var svært, at holde det ivrige lok. tilbage meget længere. ”Andenstyrmanden” trykkede tilbage til kulgården og læssede det sidste kul på, omstillede sporskiftet og rangerede ned mod vognstammen, som stod på hovedsporet ved siden af remisen. Nu skulle lok.´et smøres op, inden det kobledes til stammen. Det er en møjsommelig affære, at smøre et damplok op. Alle bevægelige dele skulle have en gang olie, enten fra den store oliesprøjte eller fra en almindelig smørekande alt efter mængden af olie, der skulle til. Der er huller i hjulene på et damplok. det er for, at smøre lejerne til akslerne, som sidder indvendigt. Derfor er det nødvendigt, at hjulene står præcist med hullerne udfor smørekopperne til lejerne. Resten, det være sig gangtøj, glidere osv., er tilgængeligt udefra.
Nu kunne det lille lok ikke stå stille mere. Med næsten 13 atm. tryk på kedlen rullede lokoføreren de sidste meter ned til stammen, spændte for og så var toget klar til afgang.
Figur 4: HH2 under opsmøring, bemærk de omtalte huller i hjulene
og i øvrigt hvor nydeligt gangtøjet er.
Lokofører og fyrbøder, for det var ”andenstyrmanden” jo egentlig, gik over i omklædningsrummet for, at vaske smøreolien af hænderne og returnerede nydelige med kasket, med respektive farvebånd, takkede for besøget (det var os som takkede for denne herlige oplevelse), steg op i loket, hev i fløjten som en gestus og som tegn på, at nu kørte de. Ja, med halvvåde øjne kunne jeg ikke dy mig for, at give afgang til materieltog 1 på denne herlige søndag, fremført af ”Tine” alias Krauss med lok.-personale og snart bankede lok. og vogne igennem det sidste sporskifte ud af gården, ud på strækningen til trinbrættet ved mosebruget, hvor de første gæster ventede spændte på dagens første afgang kl. 11.30. Jeg er ikke sikker, men jeg tror nu de var kørt alligevel også uden mit signal.
Tak for en herlig formiddag til lok.-personalet på ”Tine”.
AKH