Nummer 332 fra Pedershåb viser sig at være et smalsporet lokomotiv af typen FD. Det kan man ikke umiddelbart se ud fra byggenummeret, da fabrikken producerede mange forskellige emner til brug for bygge- og anlægs-industrien med løbende numre.

Fabrikken var beliggende i Brønderlev i Nordjylland, og leverede langt det største antal industribanelokomotiver til Danmark.

Produktionen af lokomotiver begyndte egentlig i Aalborg hvor en herre ved navn H.S. Lindhardt i 1930´erne fremstillede nogle eksemplarer af et hjemmeopfundet lokomotiv. Dette blev en succes og snart måtte han se sig om efter en maskinfabrik, som kunne fremstille disse og videreudvikle dem.

Valget faldt på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, der jo kun lå ca. 20 km nordligere end Aalborg. Denne fabrik producerede allerede entreprenør materiel og da lokomotivernes anvendelse var tænkt hos entreprenører var der jo allerede et salgsgrundlag. Ydermere er Nordjylland et område med store tørve- og kalk- forekomster, så der var også her et marked for en lokomotivproduktion.

Men det skulle vise sig, at være effektivt, at benytte lokomotivdrift i mange andre erhverv; teglværker ved transport af ler, De Danske Sukkerfabrikker benyttede allerede jernbanedrift (damplokomotiver) til transport af sukkerroeavlernes roer til fabrik og her viste de små motor-lokomotiver en styrke når der skulle rangeres med roevogne ved fabrikken, tillige har adskillige grusgrave benyttet smalsporede lokomotiver.

Det slog da heller ikke fejl. Næsten et tusinde lokomotiver vidner om en betydelig produktion gennem næsten 30 år med det sidste leveret til Statens vandbygningsvæsen i 1956.

Her iblandt var nummer 332 et typisk eksempel.

Lokomotivet er bygget i 1941 under anden verdenskrig hvor benzin, der var drivmiddelet dengang, var en mangelvare. Det skulle ikke bremse udbredelsen af de små lokomotiver da de i denne periode blev leveret med en gengasgenerator, påmonteret lokomotivets højre endegavl eller på en vogn efter lokomotivet. Nummer 332 var udstyret med en gasgenerator påmonteret lokomotivet.

Motoren var genbrug fra en 1,5 ton Ford lastbil fra 1932 af typen Ford B med 4 cylindre og en ydelse på 55 hk. Gearkassen fulgte med fra lastbilen og bevirkede forskellige kørehastigheder både frem og tilbage via et vendegear for ændring af køreretningen.

Ved brug af standard elementer fra bilindustrien var vedligeholdelse og reparation en let opgave for den lokale mekaniker eller smed, som allerede var bekendt med teknikken fra landevejskøretøjer.

Lokmotivet leveredes til Entreprenør C. Bechgaard fra Aarhus, der benyttede det ved udbygning af Aarhus havn og motorveje og lignende i og omkring Aarhus.

Her arbejdede det lille lokomotiv indtil 1971 hvor det solgtes videre til en mellemforhandler Spøer i middelfart, som var en hjørnesten i den smalsporede verden efter som dette firma solgte dele til denne type af jernbaner. Det drejede sig om hjul, spor samt dele til at samle sporene med. Ligeledes solgtes herfra tipvogne og altså lokomotiver, hovedsagligt brugte og tror I kære læsere ? Spøer har en hjemme side med det selvsamme sortiment den dag i dag !

Efter for længst at have fået afmonteret Gengasgeneratoren efter krigens afslutning var lokomotivet klar til tredje ejer og et nyt liv.

Det skulle blive Lilleskov teglværk ved Tommerup på Fyn, som netop havde haft svært tekniske problemer med deres driftslokomotiv fra en anden dansk leverandør nemlig Kastrup Maskinfabrik.

I 1972 kom Pedershåb nummer 332 til Fyn og blev et rigtigt teglværks lokomotiv.

En museumsdag ved lergraven på Lilleskov teglværk.

Et lignende lokomotiv kom med i købet for reservedele. Dette anvendtes ikke da motoren var frostsprængt, men de resterende dele var jo gode nok så...

For at afslutte reservedelslokomotivet bortskaffedes det i 1984 da fabrikken ophørte med fremstillingen af teglprodukter og kom nu endnu en gang til Spøer, Middelfart hvorfra det, adskillige år efter, blev solgt til Fårup Sommerland. Efter en meget nydelig restaurering kører det i dag besøgende rundt i Sommerlandet i Fårup.

Nummer 332 stod i mange år uvirksomt hen. Lilleskov Teglværk indstillede som bekendt fremstillingen af teglprodukter i 1984 da fabriksanlægget var nedslidt og en større investering var nødvendig. Da fabriksindehaverens virksomme år var talte og en overtager ikke var på bedding, besluttedes det, i lighed med rigtig mange andre teglværker i Danmark, at ophøre med driften. Flere faktorer spillede ind. Konkurrencen var for hård, nye byggematerialer havde i stor stil indfundet sig på markedet, en dyr investering for at effektivisere var nødvendig og det blev endeligt for mange mindre og sågar også store teglværker i Danmark.

I dag er Lilleskov Teglværk i hænderne på en forening ved navn Foreningen Lilleskov Teglværk, der fik teglværket skænket at den tidligere indehaver i 1989. Foreningen har til formål, at drive teglværksmuseum og et aktivitetshus på stedet med cafe og arbejdende værksteder.

Nu kører nummer 332 med museumsgæster i 3 ombyggede tipvogne på den ca. 450 meter lange bane fra værk til lergrav i de naturskønne omgivelser ved Frøbjerg, Fyns højeste punkt, hvorfra der er en flot udsigt over grønne skove og marker, guidet af lokale, ofte pensionister, som engageret fortæller om livet i gamle dage på teglværket.

Nummer 332 har nu kørt 3 ture hver søndag siden ca. 1990 med tilfredse gæster af museet og kun med mindre reparationer på den oprindelige motor fra 1932. Tillykke med de 70 års virke. Æren går til Ford.

En herlig sommeraften på Lilleskov teglværk. Ja, undertegnede har været lokofører på banen, her sammen med ophavsmanden til websiden.

AKH